Hjørring varmeforsyning

Indretningen for Hjørring Varmeforsyning er udviklet med afsæt i en teknisk organisation med fokus på drift, overblik og samarbejde. Arbejdspladsen er opdelt i klare zoner med åbne kontorområder, møderum og uformelle opholdszoner, der understøtter både daglig koordinering og videndeling på tværs af funktioner.

En vigtig del af løsningen er fælleskontoret, som også skal kunne rumme borgere, der henvender sig med spørgsmål om fx betaling af regninger. Her er der arbejdet med mere afskærmede og semi-private arbejdszoner, som skaber trygge rammer i situationer, der kan være personlige eller sårbare – uden at gå på kompromis med det åbne og tilgængelige miljø.

Materialevalget er robust og funktionelt, tilpasset en travl hverdag, samtidig med at varme elementer og en afdæmpet farvepalette bidrager til en rolig og imødekommende atmosfære.

Indretningen samler organisationen i et overskueligt og sammenhængende miljø, hvor funktionalitet, tilgængelighed og trivsel går hånd i hånd.